Dagenes kvantetankeskum

… Så sad jeg der og mediterede og blev ramt af et lynglimt: Tanker opfører sig præcis som kvantefluktuation!

Tanker opfører sig ligesom de kvarker og gluoner, der i sammenhæng bliver til protoner og neutroner. De opstår spontant ud af ingenting, men før de bliver til tanker, som vi kan tænke og lave tankerækker af, er de bare meningsløse bidder uden mål eller med, der kommer og går på et splitsekund.

Meditation er mange ting. Det er mest kendt som afslapning og afstressning. Men det er også en undersøgelse af hvad man tænker, og hvordan man tænker det.

Der er mange lag af tanker. Øverst alle de ting, man ved man tænker: Planer for dagen, glæde sig til noget spændende, gruble over noget trist. Konkrete tankerækker, der umiddelbart kan siges højt. Man lærer sig at slippe dem, så man ikke bliver fanget i trist grubleri. Det er bare tanker, der glider forbi.

Nedenunder er der et lag af ting, man vil glemme eller ikke har kunnet se i øjnene: Svære følelser, ubehagelige erkendelser og så videre. De glider ikke forbi på samme måde – men man kan lære sig ikke at lade dem få overtaget.

Nedenunder dét begynder det at blive virkelig interessant. Her er der ikke nogen konkrete tanker eller følelser, som man kan lade passere. Her er kun tilløb til tanker: Halve sætninger løsrevet fra enhver form for mening eller følelse popper lige pludselig ud af den tåge, som er hjernecellerne i frit løb.

Universet består af molekyler, der består af atomer – som igen består af protoner og neutroner, der består af kvarker og gluoner. Men disse sidste dele eksisterer ikke på samme måde som vi oplever at en bordplade eksisterer – de er svingninger i felter, de popper ud af det blå, kombineres kortvarigt til virtuelle partikler og hopper tilbage til deres gamle tilstand. Her er en simulation af det (kassen er på størrelse med et par protoner):

… og det var sådan, jeg pludselig oplevede mine tanker her til morgen: Følelser, fornemmelser og tilfældige ord, der spontant poppede ud af hjernecellernes elektriske felter – i en flydende tilstand af konstant rekombination, hvis jeg bare koncentrerede mig om mit åndedræt længe nok. Men som så alligevel pludselig samlede sig til en konkret tanke i et glimt: Tanker opfører sig præcis som kvantefluktuation!

Nedenunder atomerne er alting en kogende grød af energi, der samler sig i mønstre; mønstrene ligner kvarker, gluoner, bosoner, der samler sig i større mønstre: Neutroner, protoner, atomer, molekyler, kemiske forbindelser, liv …

Nedenunder tankerne er alting en kogende grød af energi, der samler sig i mønstre; mønstrene ligner drifter, følelser og tanker, der samler sig i større mønstre: Tankerækker, idéer, sætninger, venskaber, familier, stammer, samfund…

Det interessante er så, hvad der gør, at én tanke lige pludselig har energi nok til at fortsætte med at eksistere? Hvordan opstår denne pludselige stabilitet i tankefluktuationen?

Det er spændende at meditere. Det er spændende at tænke.

—***—

Hvordan opstår noget ud af ingenting? Nej, jeg forstår ikke hvad der står i disse artikler. Det er der ingen, der gør. Vores hjerne er ikke indrettet til at forstå den slags. Men det er spændende!

Youtube: Empty space is not empty – 4 minutters introduktion til kvantefluktuationer. Fint sted at starte.

Hvordan opstod universet ud af ingenting? Lawrence Krauss (meget underholdende astrofysiker og blærerøv med stort ego) giver sit bud:

New Scientist: It’s confirmed: Matter is merely vacuum fluctuations

The term “virtual particle” is an endlessly confusing and confused subject for the layperson, and even for the non-expert scientist. I have read many books for laypeople (yes, I was a layperson once myself, and I remember, at the age of 16, reading about this stuff) and all of them talk about virtual particles and not one of them has ever made any sense to me. So I am going to try a different approach in explaining it to you.

Quantum physicists regularly ask you with a straight face to accept what seems to be complete nonsense. Particles are also waves; cats are alive and dead at the same time. But some of the most incredible creatures of the quantum realm get far less attention than Schrödinger’s famous cat. They’re called virtual particles, and they might be the reason the universe exists in the first place. In the pencast below, I’ll explain the basics of virtual particles. Then read on to learn more.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s